Oppustet mave efter mad? 9 årsager og hvad der hjælper

Bliver din mave oppustet efter mad, kan det blandt andet hænge sammen med slugt luft, fermentering af kulhydrater, forstoppelse eller en følsom tarm. Nogle reagerer på laktose eller har irritabel tyktarm (IBS). Symptomerne alene kan ikke fortælle, hvilken forklaring der passer på dig.

Du har spist et helt almindeligt måltid. Måske endda en salat, som du valgte, fordi du gerne ville gøre noget godt for dig selv. Alligevel begynder maven at spænde. Bukserne strammer, og du får lyst til at løsne knappen og finde ud af, hvad du nu har spist forkert.

For nogle kommer følelsen allerede under måltidet. For andre vokser ubehaget gennem dagen, indtil maven føles tung og udspilet om aftenen. Det kan fylde meget mere end selve fordøjelsen: Hvad tør du spise før et møde? Hvilket tøj føles behageligt? Har du overhovedet lyst til at spise ude?

Jeg vil gerne begynde her: En mave, der reagerer, betyder ikke automatisk, at du har gjort noget forkert. Og løsningen er ikke nødvendigvis at finde endnu en fødevare, du skal undgå.

I denne guide gennemgår jeg mulige årsager til oppustet mave efter måltider, hvad du kan lægge mærke til, og hvilke næste skridt der giver mening. Du får også hjælp til at skelne almindelige gener fra symptomer, der bør vurderes af en læge.

Af Siff Frost · Tarmens Univers · Opdateret 6. november 2026. Generel sundhedsinformation til voksne; artiklen stiller ikke en diagnose.

Find det, du har brug for

• Hvad er oppustethed egentlig?
• 9 mulige årsager til oppustet mave efter mad
• Efter hvert måltid, om aftenen eller efter sund mad?
• Hvad hjælper mod oppustet mave?
• Hvornår giver low FODMAP mening?
• Probiotika, enzymer og undersøgelser
• Hvornår skal du kontakte lægen?
• Ofte stillede spørgsmål

Oppustet mave efter mad: Hvad sker der?

Oppustethed er følelsen af fylde, tryk eller spænding i maven. Når maven samtidig bliver synligt større, taler man om udspiling. Du kan opleve begge dele, men du kan også føle dig meget oppustet uden en tydelig ændring i mavens størrelse.

Luft kommer blandt andet fra det, vi sluger, når vi spiser og drikker. Gas dannes også, når tarmens mikroorganismer nedbryder kulhydrater, som ikke er blevet optaget i tyndtarmen. Det er en naturlig del af fordøjelsen.

Men mængden af gas forklarer ikke altid, hvor voldsomt ubehaget føles. Tarmens følsomhed, transporten af tarmindholdet og samspillet mellem mellemgulv og bugvæg kan også spille en rolle. Derfor kan to mennesker spise samme måltid og få helt forskellige oplevelser bagefter. Kilde: NIDDK om luft og oppustethed.

En vis fylde efter et større måltid er almindelig. Tilbagevendende smerter, markant udspiling eller gener, der begynder at styre din hverdag, fortjener derimod opmærksomhed. Du behøver ikke vente, til du næsten ikke tør spise, før du søger hjælp.

9 mulige årsager til oppustet mave efter mad

Forklaringerne nedenfor kan overlappe. Du kan for eksempel både have forstoppelse og reagere på bestemte mængder kulhydrater. Listen er derfor et overblik, du kan bruge i en samtale om dine symptomer, frem for en test, der kan afgøre din diagnose.

1. Slugt luft og oppustet mave

Spiser du hurtigt, tygger tyggegummi eller drikker meget kulsyre, kan du få mere luft ned i fordøjelsessystemet. Det kan give bøvsen, tryk og en følelse af at være fyldt op.

Måske spiser du morgenmaden stående, frokosten foran computeren og aftensmaden, mens du ordner resten af dagen. Her kan selve måltidsvanerne være værd at undersøge, før du begynder at ændre hele kosten.

Et sted at begynde: Sæt dig ned til et måltid, spis i et roligere tempo, og vælg vand uden kulsyre, hvis du mistænker, at boblerne giver gener. Du behøver ikke tælle, hvor mange gange du tygger. Se i stedet, om et mere roligt måltid ændrer din oplevelse. Kilde: sundhed.dk om luft i maven.

2. Oppustet mave efter kulhydrater

I tyktarmen bliver en del af de kulhydrater, vi ikke selv har optaget, omsat af mikroorganismer. Denne proces kaldes fermentering og kan danne gas. Det er ikke i sig selv et tegn på en syg tarm eller en dårlig tarmflora.

Du kan derfor godt få mere luft efter bælgfrugter, fuldkorn eller bestemte grøntsager, selvom fødevarerne er næringsrige. Hvor meget du spiser, og hvad du ellers har spist i løbet af dagen, kan være relevant.

Har du for nylig ændret kosten fra få grøntsager til store salater, bønner og ekstra fibertilskud, kan overgangen være en del af forklaringen. Det er værd at undersøge mængderne, før du konkluderer, at du ikke tåler grøntsager.

3. Forstoppelse og oppustet mave

Du kan godt have problemer med forstoppelse, selvom du går på toilettet regelmæssigt. Hård eller knoldet afføring, meget pres og følelsen af ikke at blive ordentligt tømt er også relevante tegn.

Derfor spørger jeg ikke kun: Hvor ofte har du afføring? Jeg interesserer mig også for, hvordan toiletbesøget føles, og om oppustetheden bliver mindre bagefter. Det kan være et vigtigt spor, som nemt bliver overset, når opmærksomheden kun er rettet mod maden.

Hvis du har vedvarende besvær med tømningen, er løsningen ikke nødvendigvis bare flere fibre. Nogle har brug for hjælp til selve forstoppelsen eller en vurdering af tømningsfunktionen. Medicin og kosttilskud, blandt andet jern, kan også være relevante at gennemgå sammen med en sundhedsperson. Kilde: NIDDK om symptomer og årsager ved forstoppelse.

4. Oppustet mave ved laktoseintolerans og andre kulhydrater

Ved laktoseintolerans er aktiviteten af enzymet laktase utilstrækkelig til at nedbryde den mængde mælkesukker, du indtager. Laktose kan derfor fortsætte til tyktarmen og give gas, oppustethed, mavesmerter og diarré.

Det er ofte et spørgsmål om mængde. At reagere på et stort glas mælk betyder ikke nødvendigvis, at alle mejeriprodukter giver samme reaktion. Laktoseintolerans er desuden noget andet end mælkeallergi, hvor immunsystemet reagerer på mælkeprotein.

Også nedsat optagelse af fruktose og visse sukkeralkoholer kan spille en rolle. Et målrettet forsøg med én ændring er mere overskueligt end samtidig at fjerne mælk, gluten, frugt og alle bælgfrugter. Ved mistanke om allergi skal du få faglig vurdering frem for selv at udfordre fødevaren. Kilde: NIDDK om laktoseintolerans.

5. IBS og oppustet mave

IBS kan give tilbagevendende mavesmerter sammen med diarré, forstoppelse eller skift mellem de to. Oppustethed er også almindeligt. Nogle oplever, at smerterne ændrer sig efter et toiletbesøg, og at symptomerne svinger fra dag til dag.

En følsom tarm kan reagere kraftigt på den udspiling, der følger med en almindelig fordøjelse. Derfor fortæller graden af ubehag ikke nødvendigvis, hvor meget ekstra gas der er i tarmen.

Oppustethed alene er dog ikke nok til at konkludere, at du har IBS. En læge vurderer det samlede mønster og behovet for at undersøge andre forklaringer. En afklaring kan give et bedre udgangspunkt end at behandle hvert måltid som et nyt problem. Kilde: NHS om symptomer ved IBS.

6. Bakteriel overvækst i tyndtarmen (SIBO)

SIBO kan være forbundet med oppustethed, luft, diarré og andre fordøjelsesgener. Tilstanden kan blandt andet forekomme hos mennesker med risikofaktorer, som påvirker tyndtarmens bevægelser eller anatomi.

Men en mave, der hæver efter mad, er ikke i sig selv et tegn på SIBO. Symptomerne overlapper med mange mere almindelige forklaringer. Det er derfor heller ikke muligt at afgøre, om du har SIBO, ud fra hvor hurtigt du reagerer på et måltid.

Udåndingstest kan være relevante i udvalgte situationer, men har begrænsninger. Undersøgelse og eventuel behandling bør bygge på en samlet faglig vurdering, frem for at alle med oppustethed automatisk testes eller behandles. Kilde: AGA’s ekspertgennemgang om oppustethed og udspiling.

7. Generne kommer fra den øverste del af fordøjelsen

Bliver du hurtigt mæt efter få bidder, føler du dig fyldt længe efter et lille måltid, eller har du samtidig kvalme, kan mavesækken være relevant at undersøge.

Funktionel dyspepsi kan give ubehag øverst i maven og tidlig mæthed uden synlige forandringer, der forklarer generne. Ved gastroparese er mavetømningen forsinket. Tilstandene er ikke det samme, selvom nogle symptomer ligner hinanden.

Diabetes og bestemte lægemidler kan være relevante i vurderingen af forsinket mavetømning eller lignende symptomer. Fortæl derfor lægen, hvis generne begyndte efter en ændring i medicinen. Stop ikke ordineret behandling på egen hånd. Ny eller vedvarende tidlig mæthed bør vurderes. Læs om ubehag øverst i maven hos sundhed.dk og gastroparese hos NIDDK.

8. Cøliaki eller en anden sygdom skal overvejes

Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor gluten udløser en reaktion, som beskadiger tyndtarmens slimhinde. Oppustethed kan indgå i symptombilledet sammen med eksempelvis diarré, mavesmerter, træthed eller mangeltilstande.

Begynd ikke på glutenfri kost, før du har talt med lægen om eventuel udredning for cøliaki. Undersøgelserne kan blive mindre pålidelige, når gluten allerede er fjernet fra kosten. Spiser du glutenfrit nu, så fortæl det til lægen, så I kan planlægge det videre forløb.

En reaktion efter brød er heller ikke automatisk en reaktion på gluten. Hvede indeholder også andre stoffer, blandt andet fructaner. Det er en af grundene til, at en symptomreaktion ikke kan stå alene som diagnose. Kilde: NHS om udredning for cøliaki.

9. Tarm-hjerne-aksen og belastningen i hverdagen spiller ind

Tarmen og hjernen kommunikerer hele tiden. Stress og bekymring kan påvirke både tarmens bevægelser og oplevelsen af signalerne fra fordøjelsen. Derfor kan et måltid, du plejer at have det fint med, føles anderledes i en presset periode.

Det ændrer ikke på, at ubehaget er fysisk og reelt. Det giver derimod mening at se på hele situationen: Spiser du hurtigt? Holder du toilettrangen tilbage? Sover du dårligt? Er du begyndt at frygte, hvad der sker efter næste måltid?

Arbejdet med fordøjelsen kan derfor også omfatte mere ro omkring måltiderne og hjælp til belastningen i hverdagen. Det kan være en del af en samlet indsats, samtidig med at relevante fysiske årsager bliver vurderet.

Hvorfor får jeg oppustet mave efter mad hver dag?

Når næsten alt ser ud til at give symptomer, er det forståeligt at lede efter en fælles ingrediens. Men mønstret kan også hænge sammen med selve det at spise: fylde i mavesækken, en følsom tarm, forstoppelse eller ændringer i fordøjelsens bevægelser.

Det betyder, at en stadig kortere liste over tilladte fødevarer ikke nødvendigvis løser problemet. Se også på afføringen, portionsstørrelserne og hvor i maven du mærker ubehaget. Hvis generne kommer efter stort set alle måltider, er det et godt tidspunkt at få en samlet vurdering.

Oppustet med det samme eller flere timer efter mad?

Tidspunktet kan være nyttig information, men det fungerer ikke som en diagnose. Symptomer under eller kort efter et måltid kan blandt andet være forbundet med slugt luft, fylde og følsomhed. Gener senere på dagen kan have flere forklaringer, herunder fermentering og forstoppelse.

Du kan ikke sikkert udpege en bestemt fødevare ud fra én reaktion. Det, du lige har spist, er heller ikke nødvendigvis det eneste, der bidrager til symptomerne. Se efter gentagne mønstre over flere dage.

Flad mave om morgenen og oppustet mave om aftenen

Mavens størrelse kan variere gennem dagen, når du spiser og drikker, og tarmens indhold ændrer sig. Hos nogle med funktionel oppustethed bliver forskellen meget tydelig. Også samspillet mellem mellemgulv og bugvæg kan have betydning for udspilingen.

En større mave om aftenen betyder derfor ikke, at du har taget fedt på i løbet af dagen. Læs også om tarmproblemer og vægtøgning, hvis du er i tvivl om forskellen på oppustethed og øget fedtmasse. Men hvis udspilingen er smertefuld, ny eller tiltagende, bør den ikke bare afskrives som noget, du må leve med.

Hvorfor bliver jeg oppustet, selvom jeg spiser sundt?

Fordi en næringsrig kost også kan indeholde kulhydrater og fibre, der giver gas. En stor portion rå grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn kan være meget på én gang, især hvis du samtidig er begyndt med ekstra fibre i smoothies eller tilskud.

Prøv at undersøge mængden og fordelingen. Måske fungerer en mindre portion bælgfrugter bedre end en stor. Måske er tilberedte grøntsager lettere at have med at gøre end en stor rå salat. Det er muligheder, du kan afprøve, uden at gøre hele fødevaregrupper forbudte.

Hvad hjælper mod oppustet mave efter mad?

Der findes ikke én løsning, der passer til alle årsager. Jeg vil begynde med få, overskuelige skridt, så du kan mærke, hvad der faktisk hjælper dig.

1. Giv måltidet lidt mere ro

Sæt dig ned, og sænk tempoet, hvis du ofte spiser hurtigt. Prøv eventuelt et måltid uden samtidig at arbejde eller ordne praktiske ting. Har du mest gener efter store portioner, kan du undersøge, om en mere jævn fordeling af maden over dagen fungerer bedre. Målet er stadig at få nok at spise.

2. Se på kulsyre og sukkerfri produkter

Vælg en periode uden kulsyre, hvis du har mistanke om, at den giver gener. Se også på sukkerfri tyggegummi, pastiller og andre produkter med sukkeralkoholer som sorbitol. Ændr én ting ad gangen, så du lettere kan vurdere resultatet. Kilde: NIDDK om håndtering af luftgener.

3. Tag forstoppelse med i overvejelserne

Har du hård afføring eller besvær med at blive tømt, er det relevant at få hjælp til det. Giv dig tid på toilettet, og læg mærke til din afføringstrang. En stor, pludselig stigning i fibermængden kan give mere ubehag, så mere er ikke altid bedre med det samme.

4. Bevæg dig på en måde, du har det godt med

En rolig gåtur kan være et enkelt forsøg efter et måltid. Det behøver ikke være træning eller endnu en opgave, du skal præstere i. Undersøg, om lidt bevægelse føles bedre end at sidde helt stille. Læs flere hverdagsråd på sundhed.dk.

5. Før en enkel symptomdagbog i 1–2 uger

Brug dagbogen til at finde mønstre, hvis generne er milde og du ikke har alarmsymptomer. Du behøver ikke veje mad eller registrere hver eneste ingrediens. Et par korte noter er nok:

• Hvad spiste og drak du i hovedtræk, og var portionen lille, mellem eller stor?
• Hvornår begyndte ubehaget, og hvor sad det?
• Hvor generende var det fra 0 til 10?
• Hvordan fungerede afføringen, og følte du dig tømt?
• Var der noget særligt ved dagen: travlhed, ændret søvn eller ny medicin?

Et eksempel kunne være: “Frokost kl. 12.30, stor portion, spiste hurtigt. Tryk øverst i maven efter måltidet, 5/10. Hård afføring om morgenen.” Det er mere anvendeligt end en generel følelse af, at alt er forkert.

Vælg derefter én lille ændring, og vurder, om hverdagen bliver lettere. Hvis registreringen gør dig mere optaget af eller bange for at spise, så stop og få hjælp til at undersøge symptomerne på en anden måde.

Low FODMAP ved oppustet mave efter mad

En low FODMAP-diæt kan hjælpe nogle med IBS. Den handler om bestemte fermenterbare kulhydrater, som blandt andet findes i løg, hvidløg, hvede, nogle frugter, bælgfrugter og mælk. Det er ikke en liste over usunde fødevarer.

Forløbet har tre trin: en kort periode med færre FODMAPs, systematisk genintroduktion og en personlig kost, hvor det, du tåler, kommer tilbage. Monash University beskriver typisk første trin som 2–6 uger. Det er en afprøvning, ikke en kost, man bør blive i på ubestemt tid.

Jeg vil anbefale vejledning fra en klinisk diætist med erfaring i IBS, især hvis du allerede spiser begrænset. Hvis forsøget ikke hjælper, bør næste skridt være at revurdere tilgangen frem for at fjerne mere og mere. Kilde: Monash University om de tre FODMAP-trin.

Tilskud ved oppustet mave efter mad: Hvad ved vi?

Det er forståeligt at ønske en enkel løsning, når maven driller. Men et produkt bør have et relevant formål. Oppustethed alene viser ikke, at du mangler bakterier, enzymer eller mavesyre.

Probiotika: AGA’s kliniske ekspertvejledning anbefaler ikke probiotika til behandling af oppustethed og udspiling. Jeg vil derfor ikke bruge dem som automatisk første skridt. Kilde: American Gastroenterological Association.

Fordøjelsesenzymer: Laktase kan være relevant ved laktoseintolerans. Det betyder ikke, at brede enzymblandinger er den rigtige løsning for alle med oppustethed. Kilde: NIDDK om behandling.

Mavesyretilskud: Du kan ikke konkludere, at du har for lidt mavesyre, fordi du føler dig oppustet. Tal med en relevant sundhedsperson frem for at bruge symptomet som begrundelse for selvbehandling.

Hvilke undersøgelser giver mening?

Hvis du allerede har prøvet kostændringer og tilskud uden at forstå, hvorfor maven reagerer, er det naturligt at ønske mere konkret viden. I mit arbejde med The Root Method™ begynder vi med dine symptomer, dit afføringsmønster, din hverdag og de undersøgelser, du allerede har fået lavet. Herfra taler vi om, hvorvidt en af de test, jeg tilbyder, er relevant for netop dig.

GI-MAP: en afføringsanalyse med flere typer oplysninger

Jeg tilbyder blandt andet GI-MAP, en afføringsanalyse, som undersøger udvalgte mikroorganismer og markører relateret til fordøjelsen. Det er ikke en fuldstændig kortlægning af alt, der foregår i tarmen, men en rapport med bestemte målinger, som skal forstås i sammenhæng med din situation.

Hos mig handler gennemgangen om at gøre resultaterne forståelige: Hvad er der målt? Hvad kan fundene sige noget om? Hvilke spørgsmål står stadig åbne? Og er der fund, som bør vurderes videre hos din læge? Du kan også medbringe dine eksisterende prøvesvar, så vi tager udgangspunkt i den viden, der allerede findes.

Hvad kan en tarmtest ikke afgøre?

En mikroorganisme i en afføringsprøve er ikke automatisk årsagen til din oppustethed. En mikrobiomprofil kan heller ikke i sig selv diagnosticere IBS, SIBO eller fødevareintolerans. Dokumentationen for rutinemæssigt at bruge brede mikrobiomtest til at vælge behandling er fortsat begrænset. Derfor skal et testresultat ikke alene føre til restriktive diæter, tilskud eller behandling. Læs den internationale konsensus om mikrobiomtest.

Jeg tilbyder også andre funktionelle analyser, herunder DUTCH og Organic Acids Test (OAT), men de er ikke et automatisk næste skridt ved oppustethed. Før vi overvejer en test, skal formålet og begrænsningerne være tydelige. En test bør vælges ud fra et konkret spørgsmål, ikke blot fordi den findes.

Ved nye, vedvarende eller bekymrende symptomer skal lægelig udredning prioriteres. Egen læge kan blandt andet vurdere behovet for blodprøver, cøliakiudredning og målrettede undersøgelser. Mine test og min vejledning erstatter ikke dette.

Vil du forstå, hvordan jeg arbejder med test og personlig vejledning? Læs om mit personlige tarmforløb og den indledende afklaring. Vi tager udgangspunkt i det, du oplever, og taler om, hvilket næste skridt der giver mening – også når det bedste valg er at begynde uden en ny test.

Oppustet mave efter mad: Hvornår skal du kontakte lægen?

Bestil tid, hvis oppustetheden er vedvarende, ny, tiltager eller påvirker din hverdag. Det gælder også, hvis du efterhånden undgår mange fødevarer eller gentagne gange bliver mæt efter ganske lidt mad.

Kontakt lægen ved samtidig uforklarligt vægttab, blod i afføringen, vedvarende opkastninger eller en tydelig ændring i dit afføringsmønster. Vedvarende udspiling sammen med bækkenubehag, tidlig mæthed eller hyppigere vandladning bør også vurderes, særligt hvis du har æggestokke.

Søg akut lægehjælp ved pludselige stærke mavesmerter, kraftig udspiling og manglende mulighed for at komme af med luft eller afføring, eller hvis du kaster blod op. Vent ikke på, om kostændringer hjælper. Kilde: NHS om oppustethed og alarmsymptomer.

Ofte stillede spørgsmål om oppustet mave efter mad

Er det normalt at blive lidt oppustet efter at have spist?

En vis fylde og luft efter mad er almindelig. Det afgørende er blandt andet, om ubehaget går over igen, og hvor meget det påvirker dig. Gentagne smerter eller en markant ændring i dine symptomer bør vurderes.

Hvorfor ser min mave gravid ud efter mad?

Synlig udspiling kan være forbundet med tarmindhold, gas og den måde, bugvæg og mellemgulv arbejder sammen på. Udseendet alene fortæller ikke årsagen. En meget udspilet mave betyder derfor ikke automatisk, at du har SIBO eller en intolerance.

Kan jeg være forstoppet, selvom jeg har afføring hver dag?

Ja. Hvis afføringen er hård, kræver meget pres, eller du føler dig ufuldstændigt tømt, kan forstoppelse stadig være relevant. Fortæl om både hyppighed, konsistens og tømning, når du søger hjælp.

Skal jeg undgå gluten, hvis brød gør mig oppustet?

Ikke som automatisk første skridt. Tal først med lægen om behovet for cøliakiudredning, mens du stadig spiser gluten. Hvede indeholder også fructaner, så en reaktion på brød viser ikke i sig selv, at gluten er forklaringen.

Hvad kan jeg spise, når jeg er oppustet?

Der er ingen universel madplan, som virker for alle. Tag udgangspunkt i måltider, du plejer at have det godt med, og undersøg mængder og enkelte ingredienser. Hvis listen over mad, du tør spise, bliver kortere, er det tid til at få vejledning.

Hvor længe varer oppustethed efter mad?

Det varierer med årsag, tarmfunktion og måltid. Varigheden kan ikke bruges til at stille en diagnose. Læg mærke til, om det går over, kommer tilbage efter næsten alle måltider eller er blevet mere konstant, og tag det med i en faglig vurdering.

Kan stress give oppustet mave?

Ja, stress kan påvirke tarmfunktionen og oplevelsen af fordøjelsens signaler. Samtidig bør nye eller vedvarende symptomer vurderes på deres egne præmisser. Mere ro kan indgå i hjælpen, uden at det behøver være hele forklaringen.

Min tilgang: Vi skal forstå mønstret, så du kan finde en vej frem

Når jeg ser på fordøjelsesproblemer, interesserer jeg mig for sammenhængen mellem det, du spiser, dine måltidsvaner, afføringen og det liv, fordøjelsen skal fungere i. Jeg vil gerne vide, hvad du allerede har prøvet, hvad der har hjulpet, og hvad der har gjort dig mere usikker.

Hvis du har brugt lang tid på at tilpasse tøj, mad og sociale aftaler efter din mave, er det forståeligt, at du er træt af generelle råd. Et godt næste skridt skal give dig mere klarhed og være til at bruge i din hverdag.

Målet er ikke en perfekt flad mave hele dagen eller en stadig mere restriktiv kost. Målet er mindre ubehag, en bedre forståelse af dine symptomer og plads til at spise og leve med mere tryghed.

Vil du læse mere om min tilgang til fordøjelse og individuel vejledning? Læs mere hos Siff Frost. Ved nye, vedvarende eller bekymrende symptomer begynder du hos egen læge.

Om forfatteren og det faglige grundlag

Siff Frost har en PhD i naturopati og arbejder med funktionel medicin med interesse for fordøjelse, kost og livsstil. En PhD i naturopati er ikke en lægeuddannelse. Artiklen er generel information og erstatter ikke undersøgelse, diagnose eller behandling hos en læge.

De faglige kilder er linket ved de relevante afsnit. Guiden bygger på patientinformation fra sundhed.dk, NIDDK og NHS, Monash Universitys FODMAP-vejledning samt AGA’s kliniske ekspertvejledning om oppustethed. Den er skrevet som en introduktion til emnet og kan ikke afgøre årsagen til den enkelte læsers symptomer.